Operation er ikke den eneste vej til et knæ uden smerte
Jeg hedder Kristian Grøndahl og har arbejdet med behandling af smerter og bevægeproblemer i mere end 20 år. Som fysioterapeut, psykoterapeut og tidligere jægersoldat, ved jeg hvad det betyder, at være begrænset på sin frihed pga. smerter.
Jeg har selv haft et skadet knæ, hvor operation kom på tale. Derfor kender jeg både frustrationen, tvivlen og ønsket om at finde en anden vej. I dag kan jeg igen løbe, dyrke sport og bevæge mig frit, helt uden operation.
Det betyder ikke, at min vej nødvendigvis er din.
Men det betyder, at jeg ved, hvor meget det betyder at have en plan, man tør stole på.
Book en gratis uforpligtende knæscreening i min klinik i Aalborg eller online, og få min vurdering, om der kan være en vej til et smertefrit knæ for dig, uden operation. *Ved online konsultation, skriv “Online” i kommentar.
20+ års erfaring
Jeg har mere end 20 års erfaring med behandling af smerter, sportsskader og slidgigt, i blandt andet knæ, hofter, ryg, skuldre og nakke.
5/5 på Google rate
Jeg har fået mere end 60+ anmeldelser på Google med en samlet vurdering på 5/5.
Knæoperation undgået
Under træning til jægerkorpset fik jeg et springerknæ, hvor operation var på tale. Jeg undgik operation med den rette tilgang og i dag kan jeg igen løbe, dyrke sport, styrketræne og bevæge mig frit.
En knæoperation kan være den rigtige løsning. Men der kan være flere muligheder, end du tror.
I mit virke som jægersoldat pådrog jeg mig et springerknæ i højre side. Jeg fik anbefalet af læger og fysioterapeuter at holde mig i ro i frygt for forværring, mens jeg ventede på operation.
Resultatet var, at jeg blev modløs og ked af det, over at jeg ikke kunne dyrke den sport og bevæge mig som jeg plejede.
Måske du kan genkende, at du også i frygt for forværring af din skade, holder dig tilbage med sport eller træning og du føler dig begrænset, når det kommer til trapper, ferier, arbejde eller leg med børnene.
Bare “at holde dig i ro” er ikke løsningen
Jeg tager dig i hånden, så du kan få troen tilbage. Troen på at dit knæ kan blive bedre uden operation, ved at give dig modet til at træne igen. Jeg hjælper dig med struktur og giver dig vejledning i bevægelse med den rette intensitet.
Det er netop det jeg hjælper dig med at få afklaret i en gratis knæscreening
Bliv afklaret om dine muligheder i en knæscreening i min klinik i Aalborg eller via online konsultation
Under en knæscreening tager jeg udgangspunkt i din individuelle krop, din historik og dit liv som helhed.
Jeg ser på, hvordan dit knæ fungerer nu, om der er noget der blokerer, hvordan du bevæger dig, hvad du tidligere har prøvet, hvordan smerterne påvirker dig nu, og i særdeleshed hvad dit mål er.
Knæscreeningen er relevant for dig, der blandt andet:
- har haft knæsmerter gennem længere tid
- har prøvet behandling eller træning uden tilstrækkelig effekt
- oplever, at knæet begrænser dig i din hverdag
- overvejer operation eller har fået operation nævnt som en mulighed
- gerne vil forstå din situation bedre, før du beslutter dig
Knæscreening er en uforpligtende og gratis undersøgelse enten i min klinik i Aalborg eller online.
“Jeg kan ride igen. Efter en heste ulykke troede jeg, min drøm om at ride igen var væk for altid. Men efter at have været igennem Kristians forløb, har jeg ikke bare fået min krop tilbage – jeg sidder nu igen i sadlen med glæde og taknemmelighed. Det føles som at få mit liv tilbage.”
– Anne-Mette Kjærsfeldt
Du har ikke nødvendigvis brug for flere øvelser
Jeg kigger på hele din krop og ser på om der først skal skabes smertefrihed, bevægelighed eller ro.
Mange af dem, jeg møder, har allerede en mappe fuld af øvelser. De har trænet ben, knæ og core. Lavet elastikøvelser. Styrket musklerne. Holdt pause. Glemt det hele og startet forfra igen uden at opnå et bedre knæ.
Det er derfor nærliggende at tænke:
“Hvis det her ikke virker, er der vel ikke noget der virker!”
Men langvarige knæsmerter kan være mere komplekse end et spørgsmål om, at træne én bestemt muskel stærkere.
Jeg ser derfor ikke kun på dit knæ.
Jeg undersøger blandt andet, hvordan du bevæger hele kroppen, muskler der er overaktive, hvilke der ikke arbejder nok og hvorfor de ikke bliver aktiverer. Jeg undersøger, hvor kroppen mangler bevægelighed, hvordan du belaster knæet, hvor ofte det får tid til restitution og heling, og hvor dine styrker og kapacitet ligger. I det hele taget hvordan dit samlede system reagerer på smerte, din dagligdag og anden belastning.
Nogle gange skal der trænes. Andre gange skal der skabes smertefrihed, bevægelighed eller ro.
Jeg tilrettelægger en plan, der giver mening for netop din krop og som tilpasses, når din krop forandrer sig.
Du skaber resultater med den rette tilgang, støtte og plan
Skab bevægelse
Nogle gange kan vi helt simpelt hjælpe knæet tilbage til kroppens naturlige bevægemønster og smerten aftager med det samme, på stedet.
Det er ret fantastisk når det sker.
Andre gange skal vi arbejde mere bredt og andre områder af kroppen, hvor den er blevet stiv, begrænset eller kompenserer.
Målet er, at bevægelse igen skal føles fri og tryg.
Opbyg styrke og kapacitet
Et knæ skal kunne klare det liv, du ønsker at leve.
Derfor bygger vi gradvist den styrke og belastningstolerance op, du har brug for, med det udgangspunkt, at “mere IKKE altid er bedre”, så du sikre fremskridt og forbedring.
Forstå smerterne
Langvarige smerter påvirkes af mere end bare vævet i selve knæet.
Du får en forståelse af, hvad der kan påvirke dine smerter i din hverdag, og hvordan du selv kan være med til at ændre situationen.
Her kigger vi særligt på hvordan du kan få mere heling ind i din hverdag. Heling kræver fokus og ro, og det kan vi alle skabe i små momenter af hverdagen.
[Det er også her vi kigger på om der er noget der skal ændres i din hverdag]
Få en plan, du kan følge
Du står ikke alene og du skal ikke gætte dig frem. Jeg følger dig hele vejen og vi justerer løbende, så du ved, hvad næste skridt er og hvorfor.
Undgå operation og få et bedre knæ, med en plan du kan stole på
Undgå operation er ikke endnu et træningsprogram, det er et forløb, der følger dig. Du får individuel behandling, en plan du kan stole på og får ugentlig opfølgning i online fællesskabet.
Der findes ikke ét træningsprogram, der passer til alle knæ, derfor tager din behandling, plan og forløb udgangspunkt i
- dit knæ og din skade
- din bevægelighed og styrke
- de behandlinger og den træning, du allerede har prøvet
- hvordan smerterne påvirker din hverdag
- dit nervesystem og kroppens reaktion på smerte og belastning
- hverdagens påvirkninger og hvor du lægger din energi i hverdagen
- det liv og de aktiviteter, du gerne vil tilbage til
Efter din første undersøgelse og behandling bliver du en del af den ugentlige onlinegruppe. Her følger jeg op på din plan, dine smerter og din fremgang og hjælper dig med at justere undervejs.
Du arbejder altså med din egen individuelle plan, samtidig med at du får glæde af de spørgsmål, erfaringer og gennembrud, der opstår i gruppen.
Individuel plan, med ugentlig sparring i onlinefællesskab
- Få tilpasset individuel plan, øvelser og så fornyet motivation hver uge
- Få personlig opbakning fra Kristian
- Du får viden og forståelse for hvad der vedligeholder dine smerter og hvordan du bryder det
- Du bliver fulgt nøje, får støtte til din proces og får professionel feedback hver gang
Forløbet kan foregå fra alle steder i landet. Vælger du forløbet, kører jeg ud til en grundig 1. undersøgelse, behandling og plan, uanset hvor i landet du bor.
Sådan starter du
Første skridt er at finde ud af, om der er noget, vi kan arbejde videre med. Book en gratis og uforpligtende knæscreening i min klinik i Aalborg eller online.
Book din gratis knæscreening
Du fortæller mig om dit knæ, din situation og hvad du gerne vil kunne igen.
Vi afklarer dine muligheder
Jeg vurderer, om din problematik ser ud til at være noget, jeg kan hjælpe med.
Vi finder det rigtige næste skridt
Hvis det giver mening at gå videre, taler vi om, hvad næste skridt vil være for dig. Og hvis jeg ikke mener, at min tilgang er den rigtige, siger jeg også det, og så er du blevet klogere, helt gratis.
Målet er ikke et perfekt knæ. Målet er at få dit liv tilbage.
Hvad ville det betyde, hvis dit knæ fyldte mindre?
- At kunne gå tur med din partner uden at overveje distancen.
- At kunne lege med børn eller børnebørn.
- At kunne tage på ferie uden først at undersøge, hvor mange trapper der er.
- At kunne passe dit arbejde.
- At spille golf, cykle, løbe, ride eller dyrke den sport, du savner.
- Eller bare stå op om morgenen uden at knæet er det første, du mærker efter.
Alt sammen større frihed til at leve dit liv.
Jeg kender din frustration indefra
Jeg hedder Kristian Grøndahl og har arbejdet med behandling af smerter og bevægeproblemer i mere end 20 år.
Jeg er både fysioterapeut og psykoterapeut, og det præger den måde, jeg arbejder på.
Jeg ser kroppen som en helhed og forsøger ikke kun at finde den øvelse, der passer til en bestemt diagnose.
Jeg vil forstå, hvorfor dit problem bliver ved med at være et problem, hvordan det er opstået og hvad der skal til, for at du bryder med det og får det bedre.
Jeg har selv stået med et knæ, hvor operation var en mulighed. Derfor kender jeg både frustrationen, tvivlen og ønsket om at finde en anden vej indefra.
I dag kan jeg igen løbe, dyrke sport, HERUNDER TUNG STYRKETRÆNING og bevæge mig frit.
Det betyder ikke, at min vej nødvendigvis er din.
Men det betyder, at jeg ved, hvor VIGTIGT DET ER at have en plan, man tør stole på.
Så før du accepterer, at du bare må leve med dit knæ…
… eller beslutter dig for en operation, kan det være værd at få afklaret, om der er andre muligheder og andre veje, du endnu ikke har undersøgt.
Du behøver ikke beslutte dig for et behandlingsforløb.
Første skridt er at blive klogere på dit knæ.
Book en gratis og uforpligtende knæscreening, enten via en online konsultation eller i min klinik i Aalborg.
*Ved online, skriv online i kommentaren ved booking
Ofte stillede spørgsmål
Kan du garantere, at jeg kan undgå en operation?
Nej. Det vil hverken være realistisk eller fagligt ansvarligt. Formålet er at undersøge, om der er relevante muligheder tilbage, før du beslutter dig. For nogle kan behandling og træning gøre en stor forskel. For andre vil operation fortsat være den rigtige løsning.
Jeg har allerede prøvet fysioterapi. Giver det så mening?
Ja, det kan det godt. Hvis du har fået øvelser og trænet uden det ønskede resultat, er det netop relevant at undersøge, om der er andre faktorer, der skal tænkes ind.
Skal jeg allerede være indstillet til operation?
Nej. Screeningen er også relevant, hvis operation blot er blevet nævnt. Hvis du har smerter du ikke kan komme til livs eller hvis du selv er begyndt at overveje, hvad der skal ske med dit knæ på længere sigt.
Er knæscreeningen virkelig gratis?
Ja. Screeningen er en helt gratis og uforpligtende første afklaring.
Du er velkommen i min klinik i Aalborg. Bor du længere væk, kan screening foretages online.